Hvad er 3D print?

3D printet filter

3D print er fremstilling af emner i forskellige materialer direkte fra en 3D fil. Metoden giver dig en prototype eller et prøveemne i hånden inden for kort tid og er dermed optimal til test af designidéer eller funktionalitet undervejs i dit udviklingsforløb. Metoden kaldes også Additive Manufacturing, Rapid Prototyping eller RPT.

3D printede prototyper kan med fordel anvendes som et led i produktudviklingen for at opnå et mere effektivt forløb og reducere udviklingstiden og time to market. Anvendelsen af prototyper er desuden med til at sikre bedre produkter og mindske behovet for prototypeværktøjer og værktøjsændringer.

DAVINCI er førende på markedet for 3D print og råder over en stor og højteknologisk maskinpark. Vi tilbyder hele paletten af prototyper lige fra små detaljerede emner til store præsentationsmodeller. DAVINCI leverer både enkelte prototyper samt større produktionsserier.

DAVINCI tilbyder:

• Prototyper i flere plasttyper, voks og gips
• Flerkomponent modeller
• 1:1 eller skalamodel
• Finish og maling af modeller
• Skuemodeller eller funktionsmodeller til test

I forbindelse med 3D print bruges også betegnelsen Rapid Manufacturing. Her bruges 3D print-teknologien til at producere emner til slutbrugeren og emnet fremstilles således direkte fra CAD parten uden værktøjsomkostninger. Rapid manufacturing er ideelt til små serier og komplicerede emner.