3D-produktion skræddersyr headset til øret
Julie Ring-Hansen Holt har lørdag d. 23. januar skrevet en artikel om bl.a. hvordan DAVINCI development, ved hjælp af Rapid Prototyping teknologien, producerer personlig kommunikationsudstyr for danske INVISIO Headsets. Produktet bruges af både Jægersoldater, FBI agenter og Brandmænd i USA mm.
INVISIO har hos DAVINCI fået produceret et headset der også fungerer som hørerværn, som de lige nu er ved at patentere. Headsettet skiller sig ud fra de almindelig headsets ved at have 2 lyddæmpningsringe der gør hele forskellen.
Teknisk Direktør i INVISIO, Jan Larsen, forklarer om hvordan skiftet fra en tidligere leverandør med traditionel teknologi og over til DAVINCI development med Rapid Prototyping teknologien, giver dem større fleksibilitet og væsentligt pænere og mere præcise emner. Han fortæller også, at den nye teknologi ikke er dyrere end at fremstille emner som de hidtil har gjort, og at det samtidig er nemt at ekspandere med den nye teknologi. Jan Larsen fortæller også at de, med Rapid Prototyping teknologien, har fået mulighed for at udvikle nye funktionaliteter.
DAVINCI og INVISIO har igennem det sidste år forberedt produktionen af headset og i den tid er DAVINCI gået fra at levere konstruktion og 3D print, til også at stå for modellering af aftrykkene, 3D print, montering af elektronik, slibning, lakering, test og pakning.
Ole Lykke Jensen fortæller om de udfordringer der har været hos DAVINCI med f.eks. elektronikken, hvor der skal loddes 15 ledninger på en printplade der ikke er større end 8 x 6 mm og uden at nogle af ledningerne må komme i klemme.
Ole Lykke Jensen fortæller også at DAVINCI’s EDEN 260 printer er blevet modificeret til kun at køre det biokompatible materiale som headsettene bliver printet i.
Nyheden skrevet d. 26 jan. 2010
