Historien bag DAVINCI
Se den fulde historie om DAVINCI development
DAVINCI er nu oppe 36 ansatte
Tidslinie
2011: Ny sPRO 60 HS SLS prototype maskine
2011: 1. Marts åbnes ny afdeling i Skovlunde, København.
2011: ProJet CPX 3000 plus voks maskine anskaffes
2010: DAVINCIs 10 års jubilæum fejres med stor reception
2008: Objet Eden 500V RPT maskine anskaffes
2008: Objet Connex 500 RPT maskine anskaffes
2008: DAVINCI etablerer udviklingsafdeling i Sønderborg
2007: Solid Works indføres
2007: DAVINCI flytter i nybygget domicil på 839 m2
2006: Inventor indføres
2005: Firmaet omdannes til et A/S
2005: HiQ HS SLS RPT maskine anskaffes
2005: Z 510 RPT maskine anskaffes
2004: Objet Eden 260 RPT maskine anskaffes
2003: Viper SLA RPT maskine anskaffes
2003: Catia indføres
2003: DAVINCI tilbyder visualisering og animation
2003: DAVINCI tilbyder FEM beregninger
2002: DAVINCI tilbyder værktøjskonstruktion
2002: Pro/Engineer indføres
2001: DAVINCI begynder at levere SLA og SLS emner
2001: Firmaet skifter navn til DAVINCI development ApS
2001: Ideas og Imageware indføres
2000: Unigraphics indføres
2000: Lars Pedersen og Ole Lykke Jensen etablerer 3D Wizards ApS
Detaljeret historie om DAVINCI development:
DAVINCI development startede tilbage i april 2000, af stifterne Lars Pedersen og Ole Lykke Jensen og har hele tiden haft base i Billund.
Oprindeligt hed firmaet 3D Wizards, men når folk hørte det navn, troede de at virksomheden programmerede computerspil. Derfor blev firmanavnet ændret til DAVINCI development tilbage i november 2001. I oktober 2005 omlægges virksomheden til et aktieselskab.
Fokus på produktudvikling og software
DAVINCI developments fokus var i starten på produktudvikling af primært plastemner i programmerne Unigraphics, IDEAS og Imageware. Disse 3 software er i dag alle en integreret del af 3D programmet Siemens NX.
Senere hen købes licenser til Pro/Engineer, Catia, Inventor og Solid Works, således at DAVINCI i dag råder over alle de 5 store 3D CAD programmer. Derudover har DAVINCI FEA programmet ANSYS samt plastflyde simuleringsværktøjet Moldflow.
DAVINCI vokser eksponentielt i medarbejdere
I april 2002 ansættes den første konstruktør (udover de 2 ejere) og 5 måneder senere ansættes en konstruktør mere, da opgavemængden vokser. Antal ansatte vokser stødt over de næste par år, hvor der bliver ansat mange forskellige profiler, alt lige fra værktøjskonstruktører, maskiningeniører, designingeniører, civilingeniører, produktudviklere, salgs og kontorassistenter og multimediefolk.
De seneste år tager det virkelig fart og DAVINCI development er medio 2011 oppe på 31 ansatte, med afdelinger tre steder: Billund, Sønderborg og Skovlunde ved København.
Prototypemaskiner kommer til DAVINCI
I april 2002 indkøber vi vores første prototypemaskine, en Pattern Master, der fremstiller meget præcise prototyper, helt ned til 0,013 mm i lagtykkelse.
I december 2003 bliver den næste prototypemaskine indkøbt, en Viper SLA, og DAVINCI development bliver dermed den første prototype leverandør i Europa der kan fremstille SLA emner i en unik kvalitet og detaljeringsgrad og med en lagtykkelse helt ned til 0,025 mm.
Et halvt år senere indkøbes der en OBJET Eden 260 maskine, der producerer emner vha. PolyJet 3D print teknologi. Dette er en væsentlig hurtigere proces end SLA. Med en lagtykkelse på helt ned til 0,016 mm, er detaljeringsgraden faktisk rigtig flot, men dog ikke helt så god som den vi kan tilbyde på vores Viper SLA.
I august 2005 kommer DAVINCI development op på endnu flere prototypemaskiner med en meget stabil SLS HQ HS maskine, der sætter gang i rapid manufacturing. SLS er ret stærke emner og da de også er forholdsvis billige anvendes de i flere tilfælde til field tests og små serie produktion og produktion i større serier ved produkter med høj kompleksitet (også ved produkter til slutkunden).
I februar 2007 køber DAVINCI development som de første i Skandinavien endnu en banebrydende maskine, en Objet Connex 500, der kan fremstille 2-komponent emner. Dette er endnu et bevis for, at DAVINCI er førende inden for rapid prototyping. Siden er der kommet flere maskiner til, bl.a. en ny Viper SLA maskine til vores Skovlunde afdeling, samt senest en ProJet CPX 3000 plus til fremstilling af voks emner, som anvendes til højpræsitionsstøbning af metal emner. I dag er DAVINCI, med hele 9 RPT maskiner og 5 forskellige teknologier, Danmarks førende og største leverandør af prototyper.
Mediernes opmærksomhed
I marts 2003 kommer de to indehavere ind i P1 studiet og har en længere snak om brug af 3D programmer i produktudviklingen.
De lokale blade og medier er også begyndt at snakke om DAVINCI development, den lille udviklingsvirksomhed, der vokser stødt.
Animation bliver en del af kompetenceområdet
I maj 2003 beslutter DAVINCI development at starte en visualiserings- og animationsafdeling op og ansætter derfor en multimedieanimator. Herefter tilbydes vore kunder renderinger og animationer til bl.a. brugervejledning, virksomhedspræsentation, interaktive montagevejledning, sikkerhedsinstruktioner, produktvisualisering og meget mere for vore kunder.
Udvidelse af DAVINCI development
I januar 2008 udvider DAVINCI development for første gang, med en ny udviklingsafdeling i Sønderborg, med meget flotte lokaler i Forskerparken Alsion. I marts 2011 udvider DAVINCI igen, denne gang med en udviklings- og prototypeafdeling i Skovlunde ved København. Dette store skridt for DAVINCI er gjort for at komme tættere på vore sjællandske kunder.
Fremtiden for DAVINCI development
Fremtiden ser meget lovende ud, kundeporteføljen vokser hele tiden, teknologien bliver løbende opdateret med nye maskiner og domicilen i Billund er allerede fyldt op med medarbejdere.
Planerne er store, udlandet venter, samt at der skal implementeres flere teknologiske kløftespring fremover.
