Historien bag DAVINCI

DAVINCI development hovedkontor i Billund.

DAVINCI development’s afdeling i Billund

DAVINCI development blev grundlagt i april 2000 af Lars Pedersen og Ole Lykke Jensen, og virksomheden har siden da haft base i Billund.

Oprindeligt hed firmaet 3D Wizards, men da flere forbandt navnet med programmering af computerspil, blev firmanavnet ændret til DAVINCI development i november 2001. I oktober 2005 blev virksomheden omlagt til et aktieselskab.

Fokus på produktudvikling og software

Til at starte med var DAVINCI developments fokus primært på produktudvikling af plastemner i programmerne Unigraphics, IDEAS og Imageware. Disse tre softwarepakker er i dag alle en integreret del af 3D programmet Siemens NX.

Senere hen købes licenser til Pro/Engineer, Catia, Inventor og Solid Works, således at DAVINCI i dag råder over alle de fem store 3D CAD programmer. Derudover har DAVINCI Solid Edge, FEA programmet ANSYS samt plastflyde simuleringsværktøjet Moldflow.

DAVINCI vokser eksponentielt i medarbejdere

I april 2002 ansættes den første konstruktør (udover de 2 ejere) og 5 måneder senere ansættes en konstruktør mere, da opgavemængden vokser. Antallet af ansatte vokser stødt over de næste par år, hvor der bliver ansat mange forskellige profiler, lige fra værktøjskonstruktører, ingeniører og produktudviklere, til salgs- og kontorassistenter og multimediefolk.

Prototypemaskiner kommer til DAVINCI

I april 2002 indkøbes den første prototypemaskine, en Pattern Master, der fremstiller meget præcise prototyper.

I december 2003 bliver den næste prototypemaskine indkøbt, en Viper SLA, og DAVINCI development bliver dermed de første i Danmark, der kan fremstille SLA emner i en unik kvalitet og detaljeringsgrad og med en lagtykkelse helt ned til 0,025 mm.

Et halvt år senere indkøbes der en OBJET Eden 260 maskine, der producerer emner vha. PolyJet 3D print teknologi. Dette er en væsentlig hurtigere proces end SLA og med en flot detaljeringsgrad.

I august 2005 anskaffes endnu prototypemaskine, en meget stabil SLS HQ HS maskine, der sætter gang i rapid manufacturing. SLS emner er stærke og forholdsvis billige emner, og anvendes derfor i flere tilfælde til field test og mindre serieproduktion. Teknologien kan også bruges til produktion i større serier ved produkter med høj kompleksitet.

I februar 2007 købes endnu en banebrydende maskine, en Objet Connex 500, der kan fremstille 2-komponent emner. Dette forstærker DAVINCIs rolle som førende inden for 3D print. Siden er der kommet flere maskiner til, bl.a. en ny Viper SLA maskine til Skovlundeafdelingen, samt en ProJet CPX 3000 plus til fremstilling af voks emner til højpræcisionsstøbning af metalemner og en ekstra SLS maskine.

Udvidelse af DAVINCI development

I januar 2008 udvider DAVINCI development for første gang med en ny udviklingsafdeling i Sønderborg i Forskerparken Alsion. I marts 2011 udvider DAVINCI igen, denne gang med en udviklings- og prototypeafdeling i Skovlunde ved København, og senest i august 2014 med en udviklingsafdeling i Navitas i Aarhus. I 2015 bliver afdelingerne i Aarhus og Skovlunde markant udvidet for at kunne huse vores nye medarbejdere i afdelingerne. Oktober 2016 flyttes afdelingen i Aarhus til anden adresse – nu Bushøjvænget 129 – 8270 Højbjerg

Tidslinje over udviklingen i DAVINCI development

  1. 2016

    Flytter afdelingen i Aarhus til ny adresse – Bushøjvænget 129 – 8270 Højbjerg
    CAD softwaren – KissSoft indføres udviklingsafdelingen
    CAD softwaren – SolidWorks Flow Simulation indføres i udviklingsafdelingen
    CAD softwaren – StaadPro indføres udviklingsafdelingen

  2. 2015

    Solid Edge indføres

  3. 2014

    Modtager Børsens Gazelle pris for femte gang.
    Åbner ny afdeling i Aarhus

  4. 2012

    Ny ZPrinter 650 prototype maskine

  5. 2011

    Ny sPRO 60 HS SLS prototype maskine
    1. marts åbnes ny afdeling i Skovlunde, København.
    ProJet CPX 3000 plus voks maskine anskaffes

  6. 2010

    DAVINCIs 10 års jubilæum fejres med stor reception

  7. 2008

    Objet Eden 500V RPT maskine anskaffes
    Objet Connex 500 RPT maskine anskaffes
    DAVINCI etablerer udviklingsafdeling i Sønderborg

  8. 2007

    Solid Works indføres
    DAVINCI flytter i nybygget domicil på 839 m2

  9. 2006

    Inventor indføres

  10. 2005

    Firmaet omdannes til et A/S
    HiQ HS SLS RPT maskine anskaffes
    Z 510 RPT maskine anskaffes

  11. 2004

    Objet Eden 260 RPT maskine anskaffes

  12. 2003

    Viper SLA RPT maskine anskaffes
    Catia indføres
    DAVINCI tilbyder visualisering og animation
    DAVINCI tilbyder FEM beregninger

  13. 2002

    DAVINCI tilbyder værktøjskonstruktion
    Pro/Engineer indføres

  14. 2001

    DAVINCI begynder at levere SLA og SLS emner
    Firmaet skifter navn til DAVINCI development ApS
    Ideas og Imageware indføres

  15. 2000

    Unigraphics indføres
    Lars Pedersen og Ole Lykke Jensen etablerer 3D Wizards ApS