Andre cases

Kontakt

Transportabelt fedtsmøresystem for YGS

Effektiv udvikling og konstruktion af fedtsmøresystem

DAVINCIs kunde Your Global Solution (YGS) anmodede DAVINCI om at udvikle et transportabelt fedtsmøresystem. Til opgaven var der en række komplekse tekniske krav, heriblandt højt smøretryk og fedtflow (250 bar og 250 ml/min), automatisk styring af smøreopgaven, kompakt system, lav håndteringsvægt (max. 25kg), samt kort udviklingstid.

Nyudvikling af pumpe
DAVINCI påbegyndte derfor komplet nyudvikling af en pumpe specifikt designet efter de fremsatte krav. I udviklingsfasen blev der samarbejdet med slutbrugere, produktionsmedarbejdere og elstyringseksperter for at sikre at produktet fra første prototype fungerede som ønsket.

I designforløbet var det især styrkekrav og let montage af de forskellige komponenter, der var i fokus. Pumpen blev konstrueret som en stempelpumpe hovedsagligt bestående af aluminiumsdele.

Turn-key løsning
Udover udvikling og 3D konstruktion af smøresystemet, stod DAVINCI også for test af pumpen. Resultatet af projektet for YGS blev et færdigt produkt, der opfylder alle behov, udviklet på en måned.