CASE: Smøresystem
Nyudvikling af pumpe
DAVINCI’s samarbejdspartner Lars Birkkjær direktør for Your Global Solution (YGS) efterspurgte udviklingshjælp til et transportabelt fedtsmøresystem. Til opgaven var der en række komplekse tekniske krav, hvorpå nogen af de essentielle kan nævnes; højt smøretryk, højt fedtflow, automatisk styring af smøreopgaven, lille kuffertstørrelse, lav håndteringsvægt (max 25kg.), samt meget kort udviklingstid.

DAVINCI påbegyndte derfor komplet nyudvikling af en pumpe specifikt til fremsatte krav. I denne udviklingsfase blev der samarbejdet med slutbrugerne, produktionsmedarbejdere samt elstyringseksperter for at sikre sig at produktet allerede fra første prototype kunne levere som ønsket.
I designforløbet var det især styrkekrav og let montage af de forskellige komponenter der var i højsæde. Pumpen blev konstrueret som en stempelpumpe, der hovedsagligt består af aluminiumsdele.
Lars Birkkjær, YGS udtaler: ”I samarbejde med DAVINCI er det lykkedes at udvikle et helt nyt og kompliceret fedtsmøresystem der opfylder alle behov for slutbrugeren. DAVINCI løste, på trods af kompleksiteten, opgaven på kun en måned. DAVINCI besidder stor teknisk erfaring og høj ingeniørfaglighed, der især giver sig til udtryk i deres nytænkning og opfindsomhed”.

