CASE: Danfoss Solar Inverters
Animation der forklarer og begejstrer
Danfoss Solar Inverters A/S skulle på messe og havde brug for en animation til at vise, hvordan deres nye koncept kan nedbringe installations- og vedligeholdelsesomkostningerne og samtidig forøge energiproduktionen i såkaldte PV power plants – dvs. større solcelleparker. Der var behov for på en enkel og illustrativ måde at forklare kunderne det nye koncept, da det er en helt ny måde at installere store anlæg på.
Danfoss havde den grundlæggende ide til det, de ønskede at kommunikere, og ud fra dette udarbejdede DAVINCI oplæg og lavede animationen. Til messen ønskede Danfoss yderligere en version med muligheden for, via en trykskærm, at kunne hoppe i kapitler og spole frem og tilbage i filmen. Dette løste DAVINCI ved at designe og kode det i flash.
Animationen skulle også indeholde lyd, speak og undertekster, til dette leverede Danfoss speak manuskriptet, som DAVINCI fik speaket, opdelt til undertekster der så blev oversat til Fransk, Tysk, Italiensk,
Spansk og Kinesisk. Ud over messeaktiviteter bruges animationen også til kundemøder og webkommunikation.
DAVINCI leverede animationerne til web og på CD’er med tryk på i DVD covers. Ring og hør nærmere..


