DAVINCI 3D A/S er stolte over, at kunne bidrage med vigtige komponenter til respiratorer til hospitaler i Skandinavien, i disse svære Corona tider. Vi har re-designet dele af inhalatorsystemet til en respirator for at mindske smitterisikoen på intensivafdelingerne. Nu er komponenterne godkendt af fagfolk, og vi er derfor gået i gang med at 3D printe 10.000 specialkomponenter til intensivafdelinger med Covid-19 patienter. Da de skandinaviske hospitaler står akut og mangler denne type komponenter, er det vigtigt, at vi holder produktionen i gang hver dag – inklusiv alle påskedage og weekender. Vi har dedikeret en af vores produktive HP 3D printere til dette projekt, og vores produktionskapacitet er derfor knap 2.000 komponenter om ugen.

Tak til vores ansatte og pas godt på hinanden derude.