DAVINCI 3D A/S oplever en stigende efterspørgsel på SLA og har derfor udvidet kapaciteten til tre SLA 3D printere. Den nye SLA printer er en ProJet 6000 fra 3D Systems med et byggevolumen på (XYZ) 250 mm x 250 mm x 50 mm. Der kan nu bestilles emner i materialet Accura Xtreme. Emner, der printes i dette materiale, er gennemfarvet grå og har egenskaber, som kan sammenlignes med polypropylen og ABS.

Egenskaber for Accura Xtreme:

• Høj slagstyrke

• Formstabil

• Høj brudstyrke

• God til komplicerede samlinger

• God til snaplåse

• Ideel som masteremne til vakuumformning

Vi er klar til at betjene jer, og håber, at I vil tage godt imod de nye muligheder, som vi kan tilbyde med vores ProJet 6000.