Kontakt
Hjem / Om DAVINCI / Job hos DAVINCI / Projektleder og udviklingsingeniør
Som vores nye medarbejder vil du skulle lede projekter i vores udviklingsteam, med udviklingsprojekter inden for områderne konstruktion
af apparater og produkter, herunder produktionsmodning af emner. Du vil, som udgangspunkt, have base på vores kontor i Billund, men der kan også blive tale om udstationering hos vores kunder, alt afhængig af projektet.
Vi søger en projektleder som kan føre projekterne i mål gennem uddelegering og kvalitetssikring, men samtidigt kan indgå aktivt i opgaverne, igennem konstruktion og eventuel beregning.
Stillingen omfatter:
Kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du er maskiningeniør eller tilsvarende, gerne med en baggrund inden for plastbranchen. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med et eller flere områder inden for ledelse, udvikling og konstruktion af: plastemner, produkter, apparater, mekanismer eller strukturelle beregninger.
Du har:
Du er udadvendt og besidder et højt fagligt niveau. Du er serviceminded, struktureret, handlekraftig og idérig. Du behersker engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder dig:
En fast stilling i et attraktivt og uformelt arbejdsmiljø med udfordringer og muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil gennem en proaktiv indsats få stor indflydelse på firmaets og egen fremtid. Der er tale om et selvstændigt, ansvarsfuldt og udfordrende job i en spændende teknologisk virksomhed.
DAVINCI 3D A/S har, foruden udviklingsafdelingen, en stor maskinpark inden for 3D print, samt et innovativt arbejdsmiljø i et åbent og inspirerende kontorlandskab.
Ansøgning:
Send ansøgning til mk@davinci.dk mærket ”Projektleder” hurtigst muligt. Ansøgninger vurderes løbende, derfor er der ikke anført en ansøgningsfrist.
Du er velkommen til at kontakte Mads Kejlberg på +45 42912256 for yderligere information.
DAVINCI 3D A/S er en af Skandinaviens førende leverandører af 3D-printede kvalitetsemner til prototyper, skalamodeller, samt større produktionsserier, der indgår i slutbrugerprodukter. I vores 3D print maskinpark benytter vi os af følgende teknologier: SLA, SLS, HP MJF og
PolyJet.
Vores udviklingsteam er med specialistviden i 3D print, førende i udvikling af slutprodukter, hvor der indgår 3D-printede emner. Vi er en del af SP Group, og derfor arbejder vi meget med udvikling af plastemner, hvor vi både laver konstruktion og beregning af disse.
DAVINCI har mere end 250 kunder inden for mange forskellige brancher: medico, høreapparater, legetøj, industriprodukter, elektriske apparater, maskiner, vindmøller m.m.
Engineering