Knauf A/S er specialister inden for lette gipsbyggesystemer i gips og stål samt leverandør af gipsbaserede akustiske loft- og vægmaterialer. Virksomheden har i samarbejde med DAVINCI udviklet strøgulvet Subfloor, et patenteret undergulvssystem, der er designet med fokus på ergonomi og arbejdsmiljø, og som gør gulvrenovering lettere og hurtigere.
DAVINCI har stået for design og 3D konstruktionsarbejde af komponenter til Subfloor gulvet. Den primære opgave bestod i at optimere designet med hensyn til styrke og funktion og gøre det produktionsklart. En stor del af arbejdet bestod af FEA analyser, beregninger og produktionsmodning.
I forbindelse med en TV-udsendelse og som generelt brug i markedsføringen, havde Knauf brug for en animationsvideo af Subfloor-løsningen. Videoen skulle præsentere produktet og illustrere montageprocessen. DAVINCI udarbejde instruktions- og montagevejledningen, der resulterede i en kort, letforståelig video.