CE-mærkning af 3D printet lampe

Fremstilling og CE-mærkning af lampe fra 3XN

Arkitektfirmaet 3XN henvendte sig til DAVINCI med et færdigt design på en ny lampeserie kaldet White Circles. Lampen skulle fremstilles ved hjælp af 3D print og herefter CE-mærkes.

3D print og produktionsoptimering

DAVINCI producerede White Circles i slidstærkt og fleksibelt nylon ved brug af SLS teknologi. Fremstillingsmetoden er blevet optimeret løbende for at sikre rentabel produktion af lampen fremover.

CE-mærkning og teknisk dossier

Som et led i at gøre lampen salgsklar, har DAVINCI stået for CE-mærkning af White Circles. CE-mærkningen bestod rent praktisk i en række forsøg, for at sikre at både enkeltdele og den samlede lampe overholdt alle krav og gældende standarder. Lampen blev blandt andet testet for mekanisk styrke ved hjælp af drop-test og forsøg med ekstraordinær belastning på ledningsaflaster. Herudover blev der lavet termiske forsøg, test af brandbare materialer og omfattende forsøg med fatning og pære. Alle resultater og relevante dokumenter blev til sidst samlet i et teknisk dossier.

I forlængelse af processen med at CE-mærke lampen, udarbejdede DAVINCI også en brugermanual og installationsvejledning.

ANDRE CASES