Udvikling af karrosserier til DTC

  • DTC Race
  • dtc-racer | DAVINCI 3D
  • Flot mercedes med gul stribe
  • Scan4
  • Scan1
  • sponsered car | DAVINCI 3D
  • Mercedes | DAVINCI 3D
  • 2 racecars | DAVINCI 3D

Udvikling af karrosserier til DTC

DAVINCI development modtog i juni 2016 en forespørgsel fra High Class Racing / DTC, som ønskede at introducere nogle europæisk-inspirerede designs i DTC serien, som hidtil havde været baseret på amerikanske designs. Årsagen var, at man vurderede det ville gøre det nemmere for de forskellige teams at tiltrække danske og europæiske sponsorer. Projektet blev startet op i september 2016 og forløb indtil april 2017. Dog med de væsentligste aktiviteter og leverancer afsluttet i januar 2017.

Projektet omhandlede udviklingen af karrosserier til motorsportsserien, på baggrund af high-end sportscoupeerne Audi RS5 og Mercedes AMG C63. En Chevrolet Camaro, som var en eksisterende DTC bil, blev benyttet som reference.

I udviklingsarbejdet blev biler og rørrammer 3D scannet, modelleret i CAD og udsat for simulering i forhold til karrosseriernes drag- og downforce. Efterfølgende blev produktionsgrundlag udarbejdet og karrosserierne testet i forbindelse med sæsonens første løb på Jyllandsringen i april 2017.

 

3D scanning af biler og rørrammer

Nabovirksomheden Zebicon var vores samarbejdspartner i 3D scanningerne. Den første scanning involverede et rørramme-chassis, inklusiv motor og komponenter, som skulle genbruges til Audi- og Mercedes-raceren, da alle biler i DTC-feltet har samme skelet. Efterfølgende blev Camaroens karrosseri scannet, da det skulle bruges som basis for en sammenligning med de to nye designs. Derudover fungerede scanningen som basis for designet af overfladerne af Mercedes og Audi, således at de så vidt muligt fik samme bredde, højde og akselafstand som Camaroen. Endvidere gav scanningen af Camaroen input til CFD benchmarking.

Efterfølgende blev to rørrammer scannet: én scanning af en rullende rørramme, hvor motor og alle komponenter var på, samt én scanning af en rå rørramme. Til sidst blev Audien og Mercedesen scannet, med henblik på at få en tredimensionel, digital repræsentation til baggrund for vores CAD model. Læs mere om fase 1 i DTC projektet

audi-rs5-scannes

Her er Audi RS5 i færd med at bliver 3D scannet.

dtc-racer

Monteret chassis som klargøres til 3D scanning.

Modellering af karrosserier

Fordi der var forskel på højden og akselafstanden, når man sammenlignede rørrammen med henholdsvis Audien og Mercedesen, var det nødvendigt med en modellering i CAD software. Hovedfokus var på at få tilpasset det scannede data, så resultatet stadig lignede gademodellen. Modellen skulle være ca. 150 mm lavere og akselafstanden ca. 100 mm kortere, mens udseendet af forenden skulle være 1:1.

Først blev de enkelte scannede modeller rettet op sideværts og i længderetningen. Dernæst blev de scannede modeller linet op med hinanden, hvor akselafstanden blev benyttet som reference. Efterfølgende blev de modificeret, så de matchede de endelige hovedmål, med særligt fokus på totalhøjden og akselafstanden. Modellerne blev derefter klippet i passende dele og skaleret. Læs mere om modellering af karroserier

roer-stel

Scan af oprindelig DTC racerbil

dtc-racer

Modellering af Mercedes scanning.

CFD analysen

Det var et ønske fra løbsarrangørerne, at der ikke ville være fordel ved, at køre med et specifikt karrosseri. For at efterkomme dette ønske, blev der udført CFD analyser på de 3 karrosserier. Formålet med de aerodynamiske simuleringer var, at strømline karrosseriernes aerodynamiske egenskaber ved henholdsvis 100 km/t, da det ofte er hastigheden på vej ud af et sving, og 190 km/t som udtryk for en gennemsnitlig tophastighed på de forskellige baner i Danmark. Ved at udføre CFD analyse, og ved de efterfølgende gentagne geometriændringer, kunne vi sikre at forskellen i de aerodynamiske karakteristika var så små, at kørerne ikke ville mærke forskel ved kørsel med de forskellige karrosserier. Resultaterne blev evalueret i samråd med repræsentanter for DTC, hvor designet til sidst blev fastlåst. Læs mere omkring CFD analysen

Merzedes Flow simuleres i CFD software

Mercedes i Flow-simulering

Audi Flow simuleres i CFD software

Audi i Flow-simulering

Produktionsgrundlaget

Efter de nye designs var godkendt og låst, blev produktionsgrundlaget udarbejdet i 2D og 3D tegninger. Produktionsgrundlaget bestod af Parasolid filer af støbeforme, 2D tegninger samt skærefiler til ruderne, 2D tegninger af beslag til montering af chassis på rørrammen, laminatbeskrivelser og monteringsvejledninger. Læs mere omkring produktionsgrundlaget

Produktion og samling

I forbindelse med fremstillingen af panelerne, blev leverandører og underleverandører besøgt, for sikre en god forståelse for tankerne bag de forskellige designbeslutninger og krav. Da alle dele var kommet i produktionen, opstod en mulighed for at følge samlingen af en af de nye biler, ved at besøge et af holdene, der havde købt et af karrosserierne. Under besøget gik meget af snakken på deres gode og dårlige oplevelser med det, der var blevet leveret. Læs mere omkring produktion og samling

Produktion og samling

Årets første DTC løb foregik på Jyllandsringen den 22-23 april, hvor vi blev inviteret med.
Dagen blev bl.a. brugt på, at snakke med de forskellige teams og kørere omkring det nye design. Især besøget ved Team Flexleasing var meget givtigt. De kørte med designet, der er baseret på Audi RS5, som vi endnu ikke havde haft mulighed for at se monteret på chassiset.

En uge efter løbet på Jyllandsringen, afholdt vi et møde med vores kunde, løbsledelsen og flere af holdene, hvor vi gennemgik projektforløbet og fik afklaret hvad der skulle gøres for, at få det afsluttet, samt hvilke fremtidige udviklingspotentialer interessenterne så.

 

 

ANDRE CASES