Services

Løsninger

Kontakt

Close up af Helle Jensen

Helle Jensen

3D print ordre
Bogholder

Industriel 3D-print – Prototyper og komponenter i topkvalitet 

Tid og præcision er afgørende, når du udvikler nye produkter. Industriel 3D-print giver dig mulighed for at teste designidéer, validere funktionalitet og producere komponenter uden investeringer i eget værktøj.

Hos SP DAVINCI hjælper vi dig med at gå fra en digital fil til et fysisk emne på få dage, med den kvalitet dit projekt kræver.

Hvad er industriel 3D-print?

Industriel 3D-print er fremstilling af funktionelle komponenter, prototyper til industri og produktionsemner til erhvervsbrug. Processen bygger emnet op lag for lag direkte fra en 3D-fil, hvilket betyder at komplekse geometrier, interne kanaler og tynde vægge kan produceres uden forme eller specialværktøjer.

Davinci tilbyder

  • Prototyper i flere plasttyper
  • Flerkomponent modeller
  • 1:1 eller skalamodel
  • Finish og maling af modeller
  • Skuemodeller eller funktionsmodeller til test
 

Hvilke fordele giver 3D-print?

3D-print er særlig fordelagtigt, når du skal teste designændringer, validere funktionalitet eller fremstille små serier uden investering i værktøj. En fysisk prototype afslører fejl og mangler, som en digital fil ikke kan – blandt andet om delene passer sammen, om monteringen fungerer, og om designet holder til en funktionstest.

Hvilke 3D print services tilbyder Davinci?

Hos Davinci er vi som specialister i 3D print altid på forkant med den nyeste udvikling af teknologier i industrien. Vi varetager derfor også en række printtyper i diverse forskellige materialer, som hver især tilbyder en række fordele, afhængigt af hvilken type emne man skal have printet. Her får du en kort gennemgang af, hvad vi kan tilbyde:

Hvis du har spørgsmål til valg af materiale eller produktionsmetode til dit specifikke produkt, står vi altid til rådighed for at besvare spørgsmål om det optimale valg.

Hvordan fungerer vores 3D print service?

3D print er et paraplybegreb for flere forskellige avancerede processer og metoder, der indebærer fremstilling af emner i forskellige materialer direkte fra en 3D fil. I praksis foregår det ved, at maskinen bygger produktet ud fra den valgte produktionsmetode, indtil produktet fra den givne fil er færdigproduceret. Metoden muliggør fremstilling af komplekse geometriske former og en høj detaljegrad, der ofte er umulige at opnå med traditionelle produktionsmetoder.

Processen starter med en digital 3D-model, der designes i et CAD-program. Modellen overføres derefter til en 3D printer, som præcist deponerer materialer for at bygge produktet op fra bunden. Dette princip sikrer høj præcision og flot finish i det færdige produkt. Med vores ekspertise og avancerede bl.a. HP 3D printere sørger vi for, at vi kan levere løsninger, der opfylder selv de mest krævende specifikationer. I vores produktion anvender vi materialer som nylon, SLS, kompositter og andre højtydende materialer, der sikrer robuste produkter med lang levetid.

Hvad kan industrielle prototyper bruges til?

Vi producerer industrielle prototyper til en bred vifte af formål: 

  • Form- og pasningskontrol mellem komponenter
  • Funktionstests under realistiske forhold
  • Validering af monteringssekvenser
  • Masteremner til støbeprocesser
  • Præsentation af koncepter for kunder og investorer 

Vi producerer alt fra enkeltemner til serier på flere hundrede komponenter, og vores maskinpark sikrer ensartet kvalitet uanset volumen. 

Til dette formål har vi Davinci Engineering, der arbejder med at sikre et værdifuldt og optimeret slutprodukt for vores kunder. I Engineering arbejder vi i 4 områder design, konstruktion, FEA og testing. Denne firedeling medfører, at vi i ethvert projekt kan sikre kontinuerlig levering af produkter af allerhøjeste kvalitet. De kompetencer og ydelser, vi kan tilbyde, er følgende:

Design

  • Idé- & konceptudvikling
  • Behovsafklaring
  • Kravspecifikation
  • Skitser (Både i hånden eller CAD)
  • Visualisering & præsentation af produkt
  • Brugerflade (Interface)

Konstruktion

  • Reverse Engineering
  • 3D konstruktioner
  • Tekniske tegninger

FEA

  • Simulering
  • Typologi optimering

Testing

  • Træktest
  • Intersection analyse
  • Flowtest

Sådan kommer du i gang

Send os en 3D-fil i STEP eller STL, så gennemgår vores team filen og vurderer printbarhed og eventuelle optimeringer. Derefter vælger vi sammen den mest egnede teknologi og materiale, og går i produktion.

Vores ingeniører arbejder også med design og konstruktion, så vi kan hjælpe dig hele vejen fra skitse til færdigt emne.

Bestil 3D-print direkte hos os, eller kontakt os for en uforpligtende snak om dit projekt.

Ofte stillede spørgsmål

En 3D-printet prototype kan typisk fremstilles inden for 3-7 hverdage afhængigt af teknologi, emnestørrelse og kompleksitet. Simple emner kan ofte leveres hurtigere, mens større eller mere detaljerede emner kræver længere tid at printe. 

De mest anvendte filformater til 3D-print er STEP og STL. STEP-filer bevarer geometrien præcist og foretrækkes til industrielle emner, mens STL er det mest udbredte format på tværs af printteknologier. Har du en fil i et andet format, kan vi som regel også håndtere det.

Både SLS og MJF producerer emner i nylon med mekaniske egenskaber svarende til sprøjtestøbning. MJF er generelt hurtigere og mere omkostningseffektiv til større serier, mens SLS er velegnet til komplekse geometrier og funktionelle prototyper i mindre antal.

3D-printede emner bruges i stigende grad til slutproduktion, særligt ved komplekse geometrier, små serier eller emner hvor traditionelle produktionsmetoder ikke er rentable. Teknologier som MJF og SLS leverer mekaniske egenskaber, der matcher sprøjtestøbt nylon.

3D-print giver mest mening ved prototyper, designændringer og små serier, hvor du vil undgå værktøjsomkostninger og lange opstarter. Traditionel fremstilling som sprøjtestøbning, CNC-fræsning eller støbning bliver typisk mere konkurrencedygtig ved store, standardiserede serier med simple geometrier, hvor investeringen i værktøj kan fordeles over mange enheder.