Hvad kan du opleve hos DAVINCI 3D A/S?

“Hos DAVINCI får du indblik i hvordan vi producerer emner ved hjælp af 3D print. Vi råder over 8 forskellige 3D print teknologier og 12 3D printere og har mere end 16 års erfaring indenfor feltet. Vi leverer emner til alle branchesegmenter og til både Danmark og udland. Vi er også jævnligt involveret i kundens konceptfase hvor vi designer og konstruerer 3D parter i en af vores 5 CAD systemer inden emnerne 3D printes og derefter funktionstestes. Du kommer også til at se de højeffektive HP 3D printere som vi forhandler” udtaler Product and Account Manager Søren Ølholm Larsen

En anderledes teknologimesse

Tech Tour er en anderledes teknologimesse, hvor fire high-tech virksomheder fra Billund holder åbent hus på samme dag. På dagen kan du opleve det nyeste inden for udvikling, fremstilling og kvalitetskontrol. Du kan tilmelde dig via linket nederst på siden.

Du får indblik i:

· Engineering, herunder 3D konstruktion, styrkeberegning og simulering
· 3D printprocesser og materialer
· Værktøjskonstruktion og -fremstilling
· Sprøjtestøbning og plastforarbejdning
· Stanseproduktion
· 3D scanning og måleteknik
· Automatiseret kvalitetskontrol

Hvem er målgruppen?

Alle erhvervsfolk, der er interesserede i at få et kig bag facaden på fire spændende virksomheder og som vil opleve nyheder, højteknologi og avancerede processer i et dynamisk samarbejde.

Hvor lang tid skal jeg bruge?

Dørene er åbne fra 9.00-16.00, og du kan komme på det tidspunkt og i det tidsrum, der passer dig bedst. Arrangementet er gratis og der bliver serveret frokost og forfriskninger i løbet af dagen.

Tilmelding

Tilmeld dig her:  http://techtour-billund.dk/tilmelding/