Som vores nye medarbejder indgår du i udviklingsteams med udviklingsprojekter indenfor områderne konstruktion af apparater og produkter herunder produktionsmodning af emner.
Du vil, som udgangspunkt, have base fra vores kontor i Billund, men der kan også blive tale om udstationering hos vores kunder alt afhængig af projektet.
Stillingen omfatter:
- Konceptudvikling
- Konstruktion af plastemner, produkter og apparater
- Udvikling af mekanismer
- Produkt og produktionsmodning
- Dokumentation – herunder tolerancesatte tegninger og evt. styrkeberegning
Kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du er maskiningeniør eller tilsvarende, gerne med en baggrund indenfor plastbranchen. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med et eller flere områder indenfor udvikling og konstruktion af: plastemner, produkter, apparater, mekanismer eller strukturelle beregninger.
Du har:
- God mekanisk forståelse
- Erfaring med 3D konstruktion
- Praktisk erfaring med mekanisk udvikling og plast
- Analytiske og innovative evner
- erfaring med værktøjskonstruktion og sprøjtestøbning
- God evne til at gennemskue komplekse tekniske problemstillinger
Du er udadvendt og besidder et højt fagligt niveau. Er serviceminded, struktureret, handlekraftig og idérig. Du behersker engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder dig:
En fast stilling i et attraktivt og uformelt arbejdsmiljø med udfordringer og muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil gennem en proaktiv indsat få stor indflydelse på firmaets og egen fremtid. Der er tale om et selvstændigt, ansvarsfuldt og udfordrende job, i en spændende teknologisk virksomhed.
DAVINCI 3D A/S har en stor maskinpark indenfor 3D print, samt et innovativt arbejdsmiljø i et åbent og inspirerende kontorlandskab.
Ansøgning:
Send ansøgning til olj@davinci.dk mærket ”Udviklingsingeniør” hurtigst muligt. Ansøgninger vurderes løbende, derfor er der ikke anført en ansøgningsfrist.
Du er velkommen til at kontakte Ole Lykke Jensen på +45 4016 7037 for yderligere information.
DAVINCI 3D A/S er en af Skandinaviens førende leverandører af 3D printede kvalitets emner til prototyper, skala modeller, samt større produktions serier, der indgår i slutbrugerprodukter. I vores 3D print maskinpark benytter vi os af følgende teknologier: SLA, SLS, HP MJF og FDM.
Vores udviklingsteam er med specialistviden i 3D print førende i udvikling af slutprodukter, hvor der indgår 3D printede emner.
DAVINCI har mere end 250 kunder indenfor mange forskellige brancher: medico, høreapparater, legetøj, industriprodukter, elektriske apparater, maskiner, vindmøller m.m.