Andre vidensartikler

Kontakt

Hvad er FDM print?

FDM print står for Fused Deposition Modeling og er en af de mest udbredte 3D-printteknologier i industrien. Metoden opvarmer en termoplastisk tråd, der ekstruderes gennem et dysehoved og størkner hurtigt, når den lægges ned. Det giver en robust og omkostningseffektiv fremstillingsmetode til alt fra funktionsprototyper til slutbrugerprodukter.

Hvordan fungerer FDM-teknologien?

FDM-print starter med en 3D-fil, der opdeles i tynde vandrette lag, som printeren arbejder ud fra. Plastmaterialet opvarmes til smeltetemperatur og lægges præcist ned i et forudbestemt mønster, indtil den færdige komponent står klar. Til geometrier med overhæng tilføjer printeren supportmateriale, som efterfølgende kan fjernes manuelt eller kemisk.

FDM er en form for Additive Manufacturing, hvilket betyder, at materialet kun tilføjes der, hvor det er nødvendigt. Det giver markant mindre spild sammenlignet med traditionelle subtraktive metoder.

Hvilke materialer kan bruges til FDM print?

Valget af materiale afhænger af, hvad emnet skal kunne. De mest anvendte plasttyper er:

  • ABS – Slidstærkt og stødabsorberende materiale, der tåler varme godt. Bruges til komponenter, der skal klare mekanisk belastning eller hårdere testmiljøer.
  • ASA – Det har mange af de samme egenskaber som det klassiske ABS, men er væsentligt nemmere at printe i og afgiver færre dampe under print – en fordel både for resultatet og for arbejdsmiljøet. Bruges til komponenter, der skal klare mekanisk belastning eller hårdere testmiljøer.
  • PLA – Biobaseret og let at printe med. Velegnet til visuelle prototyper og emner uden høje styrke- eller varmekrav.
  • Nylon – Fleksibelt og meget holdbart. Godt valg til funktionelle dele som gear, beslag og mekaniske komponenter.
  • PETG – Kombinerer styrke med en vis fleksibilitet. Bruges til emner med kemisk eksponering eller behov for delvis gennemsigtighed.
  • PC (polycarbonat) – Stærkt materiale med høj temperaturbestandighed. Hyppigt brugt til komponenter i krævende industrimiljøer.

Valget afhænger altid af emnets funktion, testbehov og det miljø, det skal bruges i.

Hvad er fordelene ved FDM print?

FDM har nogle klare fordele, der gør teknologien oplagt i produktudvikling:

  • Omkostningseffektiv – Ingen værktøjsinvesteringer og lave materialepriser
  • Bredt materialevalg – Fra standard-PLA til materialer som Nylon og PC med høje styrke- og varmekrav.
  • Fleksibel produktion – Fungerer til både enkeltprototyper og mindre serier, uden at opsætningstiden ændrer sig væsentligt.
  • Mekanisk stærk – Emnerne kan dimensioneres til reel funktion og belastning, ikke kun visuel præsentation.
  • Hurtig fra fil til emne – Kort vej fra CAD-fil til færdigt emne betyder, at du kan teste og justere hurtigt.

FDM er et naturligt valg inden for rapid prototyping og tidligt i udviklingsforløbet, hvor hurtig iteration og lave omkostninger er afgørende.

Hvad er ulemperne ved FDM?

FDM er ikke den rigtige løsning til alle emner. Overfladen er typisk mere ru end ved eksempelvis SLA print, da de enkelte lag ofte er synlige. Skal emnet have en glat finish, kræver det efterbehandling som slibning eller maling. Til emner med meget fine detaljer eller tynde vægge er SLA eller PolyJet typisk et bedre valg, og til meget præcise geometrier leverer SLS eller MJF højere nøjagtighed.

Vi hjælper dig med FDM print

Vi rådgiver om materialevalg, optimerer dit design til print og sikrer, at du får de rigtige komponenter til dit projekt. Uanset om du skal have en enkelt prototype eller en mindre serie, finder vi det rigtige udgangspunkt sammen med dig.

Kontakt os, så hjælper vi dig med din 3D print-bestilling.


Ofte stillede spørgsmål

FDM står for Fused Deposition Modeling. Det er en 3D printteknologi, hvor en termoplastisk tråd smeltes og ekstruderes gennem et dysehoved, der bevæger sig præcist og bygger emnet op lag for lag. Når hvert lag størkner, lægges det næste oven på – og sådan fortsætter processen, indtil emnet er færdigt.

FDM egner sig fint til slutprodukter som beslag, fixtures og specialemner i mindre serier, hvor traditionelt værktøj ikke kan betale sig. Materialer som ABS og Nylon giver den styrke og holdbarhed, der skal til, for at emnet kan fungere i praksis. Det gør FDM til et reelt alternativ til sprøjtestøbning, når seriestørrelsen er for lille til at retfærdiggøre værktøjsinvesteringen.

FDM-emner kan efterbehandles på flere måder. Overfladen kan slibes for at reducere synligheden af lag, males i den ønskede farve eller overfladebehandles for ekstra beskyttelse. Det giver et mere færdigt udtryk – og er særlig relevant, hvis emnet både skal fungere teknisk og se præsentabelt ud.

FDM er hurtigere og billigere til enkeltprototyper, mens SLS er mere præcis og giver en bedre overflade. SLS håndterer komplekse geometrier uden supportmateriale og er mere effektiv til større mængder, da flere emner kan printes samtidig i samme pulverlag.

Konceptudvikling

Ved at være på forkant med 3D-print teknologier og faglig ekspertise ønsker vi at styrke vores kompetenceområder og løbende udvikle processer, hvor den nyeste teknologi bliver udnyttet optimalt således, at vi leverer udover det forventede.

Læs mere

Teknologier

Der findes en række forskellige teknologier til at udføre 3D print. Fælles for alle teknologier er, at der produceres et emne direkte fra en 3D fil i .stl format. STL filer kan genereres fra en 3D CAD part eller fra en 3D scanning.

Læs mere

Bestil prøveemner

Hvis du er i tvivl om, hvordan et 3D printet emne ser ud og føles, sender vi gerne et prøveemne til dig pr. post. Du modtager et par eksempler på 3D printede emner udført i forskelligt materiale og med forskellig teknologi, så du kan vurdere overflade, hårdhed, fleksibilitet m.m.

Læs mere