Andre indlæg

Kontakt

Fakkel til skole OL

Samarbejde mellem FGU Trekanten, Skole OL, og DAVINCI 3D A/S i forbindelse med design og fremstilling af faklen til det års Skole OL 2023.

Skole OL er en national sportsbegivenhed under Danmarks Idrætsforbund, der samler skoleelever fra hele Danmark til en uge med sportskonkurrencer og venskab. En vigtig del af ceremonien er faklen, der symboliserer ånden og værdierne bag Skole OL.

Vi modtog en henvendelse fra FGU Trekanten, som ønskede at DAVINCI 3D printede en fakkel ud fra en skitse, fra en af deres elever Mia.

Vores ingeniørteam videreudviklede på designet og konstruerede det op i 3D CAD, således den blev optimeret til produktion. Faklen blev delt i tre dele, den øvre og nedre del af faklen, og kobberskålen.

Hermed kunne vi hurtigt udskifte dele i tilfælde af at faklen skulle gå i stykker. Vi benyttede vores HP-farve printer til produktionen af faklen. Bagefter fik de printede dele kemisk polering for at forbedre slagstyrken, gøre dem mere lækre og glatte i overfladen, for dermed at gøre faklen mere rengøringsvenlig. 

Faklen blev hver dag fra d. 13-16 juni brugt ved åbningsceremonien til Skole OL 2023. Vi hos DAVINCI 3D A/S har været stolte af samarbejdet med FGU Trekanten og Skole OL, og faklen vil blive husket som et unikt symbol for dette års Skole OL 2023.

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik deltog i åbningsceremonien onsdag d. 14. juni.