Udvikling af 3D printer til fremstilling af implantater

DAVINCI udvikler 3D printer til fremstilling af implantater

DAVINCI og tre samarbejdspartnere har indledt et spændende projekt, der kombinerer stamcelleforskning, nanoteknologi og 3D print. Med projektet CartigenPro har et team af forskere udviklet et nanoteknologisk materiale, der kan opereres ind i kroppen i tilfælde af større brusk skader. Materialet tiltrækker stamceller og fremmer dannelse af ny brusk. I takt med nyt væv dannes, nedbrydes og forsvinder implantatet. Innovationsfonden investerer 8 millioner kr. i udvikling af en produktionsplatform for de nedbrydelige implantater.

Udvikling og konstruktion af produktionsplatform

DAVINCI development og projekt partnere er gået sammen om udviklingen og godkendelsen af en produktionsplatform, der skal gøre det muligt at printe 3D implantater, der er tilpasset den enkelte krop. Teknologien er udviklet på Aarhus Universitet i et samarbejde mellem Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Institut for Ingeniørvidenskab (ENG) og Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitet, Universitetshospitalet og LevOss er sammen med DAVINCI partnere i projektet.

Projektet er fortsat i koncept- og udviklingsfasen, hvor skitser, 3D konstruktion og simulering udføres. DAVINCI har desuden indkøbt renrumsfaciliteter til etablering af sterile og partikelfri produktionsområder.

Læs mere om projektet i artikel fra Ingeniøren eller se TV2 Østjyllands indslag.

ANDRE CASES