3D printet skalamodel af oliefelt

Model af Mærsks oliefelt i Qatar-strædet

DAVINCI har fremstillet tre ens skalamodeller for Mærsk ved hjælp af 3D print og traditionelt modelarbejde. Miniaturemodellerne er i forholdet 1:750 og er en kopi af Mærsks offshore installationer i Al Shaheen feltet i Qatar med ni større platforme, to store olietankere, skibe, helikoptere m.m. Feltet leverer dagligt 330.000 tønder olie.

3D printede elementer kombineret med håndværk

Udgangspunktet for fremstillingen af den detaljerede skalamodel var de originale 2D tegninger over produktionsplatforme, borerigge, skibe m.m. Alle originale mål blev skaleret ned, og der blev taget stilling til forholdet mellem styrke, størrelse og visuel præsentation.

Tidligere blev alle elementer til præsentationsmodeller fremstillet manuelt, men med 3D printteknologien til rådighed kan processen gøres langt hurtigere og elementerne kan blive mere detaljerede. En model som denne kræver dog stadig en andel af håndarbejde med lup, pincet og lim.

Hver enkelt samlede model af Mærsks produktions setup i Qatar fylder 3 x 1,5 meter. De tre modeller blev leveret til Mærsks hovedkontor på Esplanaden i København, samt til sitet og regeringen i Qatar. Herudover står et udsnit af modellen hos DAVINCI i Billund.

ANDRE CASES