Model af vindende 24-timers Le Mans racerbil

DAVINCI har fremstillet 1:1 model af vindende Le Mans racerbil

DAVINCI fik til opgave at fremstille en 1:1 model af racerbilen Porsche RS Spyder. Originalen var ikke længere til rådighed, og der var heller ikke adgang til CAD data. Opgaven blev derfor grebet an ved hjælp af reverse engineering, hvor en legetøjsmodel i forholdet 1:43 blev 3D scannet og dannede grundlag for udarbejdelse af en 3D CAD model. Herudover blev der brugt en række fotos fra Le Mans i processen .

DAVINCI 3D printede en model i 1:10, som blev malet og godkendt af Porches udviklingsafdeling. Der blev brugt adskillige forskellige 3D printteknologier for at opnå en virkelighedstro model bestående af flere typer materialer og hårdheder.

Kombination af modelarbejde og 3D print

Modellen blev efterfølgende fræst i 1:1 på en fem-akset fræser ved en underleverandører. Først blev basen fræst i polystyren og herefter blev der påført modelpasta, som blev fræst ned til færdig overflade, hvilket gav en let kerne af polystyren og en hård skal på 10 mm. DAVINCI fremstillede, ved hjælp af 3D printteknologien SLS, sidespejlene og monterede disse samt hækspoileren på den fræste model.

Til sidst blev bilen slebet, malet og pakket ind i folie med de originale farver og logo. Herefter blev bilen sendt til Frankrig, hvor modellen i dag er en eksklusiv repræsentant for Michelins Green X Challenge-koncept i udstillingen hos Michelin i Clermont-Ferrand.

ANDRE CASES