3D Print

Kontakt

Helle Jensen

3D print ordre
Bogholder

SLS

SLS™ (Selective Laser Sintering) teknologien skaber emner i et stærkt nylon materiale og er ideel til funktionsmodeller, hvor design og funktionalitet som snap og mekanismer skal testes. Materialet er slidstærkt, kan slibes, indfarves, males og kan bruges i færdige produkter (rapid manufacturing).

Sådan 3D printes i SLS
3D print ved hjælp af SLS er en varm proces, hvor en infrarød laser føres over et kompakt lag pulver, der smelter, hvor strålen rammer. Et stempel kører byggekammeret (i midten) en lagtykkelse ned efter et lag pulver er smeltet, og processen fortsættes indtil de ønskede 3D emner er blevet skabt. Fødekamrene (i siderne) hæves og tilfører nyt pulver i processen, der fordeles af en rulle på overfladen af byggekammeret .

Når processen er færdig kører stemplet op og hele blokken med pulver fra byggekammeret sættes til afkøling. Herefter kan overskydende pulver børstes væk og efterbehandlingen af hver enkelt emne kan udføres.

SLS har en række fordele

  • Mekaniske egenskaber sammenlignelige med sprøjtestøbt nylon
  • Billigt i forhold til øvrige 3D printmetoder
  • Fleksibelt og relativt stærkt
  • Kan limes sammen til større modeller